Styrketræning

Styrketræning

Klassisk progression — bygget på biomekanik og tålmodighed

Book gratis Konsultation

Styrke er den mest underminerede investering du kan lave

Styrketræning er ikke kun for bodybuildere eller styrkeløftere. Det er det mest effektive forsvar mod aldring, smerte og funktionstab. Og det er stadigvæk det jeg ser flest klienter starte forkert med — for tunge løft, for tidligt, uden teknikken på plads.

Mit styrkeprogram er bygget på biomekanik først, kilo bagefter. Du lærer at se hvad der sker i din krop under løftet — så hver session bliver bedre end den sidste.

De store løft

Squat, bænk, deadlift, overhead press — fundamentet i ethvert solidt program.

Assistance

Pull-ups, rows, lunges, hip thrusts — det der løfter de store løft videre.

Mobilitet

Hofte, ankel, skulder — uden mobilitet ingen sikker styrke.

Periodisering

Bygge-faser, peak-faser og afladnings-faser — så vi bliver ved at gøre fremskridt.

Forløbets struktur

  • Uge 1-2: Bevægelsesanalyse, basis-tekninker, mobilitets-screening
  • Uge 3-8: Volume-fase — moderate vægte, høj kvalitet, bygge fundament
  • Uge 9-12: Intensitets-fase — tungere løft, lavere reps, testing
  • Løbende: Restitution, søvn, kost — uden de tre er der ingen styrke

Et godt match hvis du...

  • aldrig har trænet styrke før og vil starte på den rigtige måde
  • har trænet løs et stykke tid men ikke gør fremskridt
  • vil bryde et plateau i squat, bænk eller deadlift
  • er fyldt 40 og vil bygge styrke ind i de næste 40 år
  • kombinerer styrke med løb, Hyrox eller anden idræt

Hvad vores kunder siger

SMERTEFRI EFTER SYV ÅR. Jeg har lige gået gennem Tivoli med min nevø i seks timer, været seks dage til LARP og til Depeche Mode koncert uden at få de voldsomme smerter i nedre venstre lænd, som jeg har haft periodevis de sidste syv år, hver gang jeg har siddet eller stået meget. Efter læger, røntgen, ultralyd og fysioterapeut havde jeg vænnet mig til bare at få ondt og ligge ned en dag, for selv ikke receptpligtig medicin kunne hjælpe. Startede med at træne for halvandet år siden, og det hjalp lidt ... Men så løb jeg tilfældigvis ind i Max, som mente, at det kunne gøres bedre. Og det kunne det! Vi har nu været i gang siden starten af juni, og der skal arbejdes, jeg træner hjemme, i fitnessrummet og med ham een gang om ugen, nye øvelser og sved på panden(!), men det virker! Og mit humør er tydeligt påvirket af, at jeg kan opleve smertefrihed. Så hvis du har bakset med ondt et sted, og er villig til at arbejde hårdt og fokuseret, så er Max dygtig, professionel og en stor hjælp.

M
Malene, 55
Smertefrit forløb

Max er en meget seriøs, erfaren og kompetent coach der lytter til mig som klient og min målsætning med træningen. Max tillbyder skræddersyet coaching og jeg kan mærke at hans erfaring indenfor forskellige former for sport/træning gør at jeg som relativt erfaren føler mig både tryg, udfordret og motiveret og jeg rykker mig hele tiden!

M
Mani Tancred
PT klient igennem 2 år

Hvis du leder efter en professionel, der virkelig er engageret i sin karriere, så er Max den rigtige! Han er en fantastisk træner, der ved præcis, hvilke øvelser der er bedst for dig og dine behov. 😊 Lige siden dag ét har jeg haft en vidunderlig tid med at træne med ham. Jeg kan varmt anbefale ham! 💪✨✨✨✨✨

M
Melissa Haro
PT klienter igennem 1 år

Har haft Max som personlig træner som forberede til hyrox. Har forbedret mig meget og han har hjulpet med en masse justeringer. Klar anbefaling :)

N
Nicolai Møllegaard
Træning til flere Hyrox løb

Min søster og jeg bookede Max til coaching ifm. optræning til vores første HYROX. Igennem træningssessioner og forløb med programlægning, gav han os den inspiration og guidance vi havde behov for. Vi har igennem hele forløbet oplevet Max som meget professionel og samtidig nysgerrig, hvilket har resulteret i coaching og træning målrettet netop vores behov. Vi vil til enhver tid anbefale et samarbejde med Max.

P
Pernille Bonnor
Forberedelse til Hyrox

Jeg har været i et forløb hos Max de sidste 6 måneder og jeg kan stærkt anbefale det. Jeg var helt begynder til at træne og Max har givet mig en super fed start. Han har en masse viden som bliver formidlet roligt og tålmodigt, hvilket gør hver lektion meget behagelig. Generelt bare en god gut også :)

V
Victor Røer
6 måneders forløb

Styrketræning der gør en forskel udenfor træningscenteret

Styrketræning handler om meget mere end større muskler og tungere vægte.

For mig handler styrketræning om at bygge en stærk, robust og velfungerende krop, som gør hverdagen lettere og giver dig flere muligheder i livet. Uanset om målet er vægttab, Hyrox, CrossFit, mere energi eller færre smerter, er styrke ofte fundamentet for at nå dertil.

Derfor tager min tilgang altid udgangspunkt i funktionel styrketræning, hvor fokus er på bevægelseskvalitet, langsigtede resultater og træning, der passer til din hverdag.

Styrketræning tilpasset dig

Styrketræning tilpasset dit niveau

Du behøver ikke have erfaring med styrketræning for at komme i gang.

Nogle af mine klienter har aldrig rørt en vægtstang før. Andre har trænet i mange år og ønsker hjælp til at bryde et plateau eller optimere deres performance.

Træningen tilpasses altid dit niveau, din historik og dine mål. Det vigtigste er ikke, hvor du starter, men at du får en plan, der er realistisk og bæredygtig.

Smertefri styrketræning

Bliv stærkere uden at blive slidt ned

Mange forbinder styrketræning med hårde programmer og konstant ømhed.

Min erfaring er, at de bedste resultater kommer fra intelligent træning, hvor belastning og restitution er i balance. Derfor arbejder jeg med styrketræning på en måde, der bygger kroppen op fremfor at bryde den ned.

Målet er at gøre dig stærkere, mere modstandsdygtig og mere sikker på din krops evner.

Styrketræning til Hyrox og CrossFit

Hvis du træner Hyrox eller CrossFit, er styrke en afgørende faktor for din udvikling.

En stærkere krop kan forbedre din arbejdsøkonomi, øge din kapacitet og gøre dig mere modstandsdygtig overfor skader og overbelastning.

Jeg hjælper både motionister og konkurrencedeltagere med at udvikle den styrke, der skaber bedre resultater på træningsgulvet og til konkurrencer.

Styrketræning for travle mennesker

Du behøver ikke træne seks gange om ugen for at blive stærkere.

Mange af mine klienter har fuldtidsarbejde, familie og en travl kalender. Derfor bygger jeg programmer, der fokuserer på de øvelser og strategier, som giver størst udbytte på kortest mulig tid.

Målet er at skabe resultater, som passer ind i dit liv – ikke at få dit liv til at passe ind i træningen.

Klar til at tage første skridt mod bedre resutlater?

Læs mere her:

Personlig træning

Vil du gerne træne med din familie?

Se vores samarbejdspartners tilbud her:

Familie træning hos Fitgeneration

Hvor foregår styrketræningen?

Jeg tilbyder personlig træning og styrketræning flere steder i København, herunder hos ARCA på Amager (Portugalsgade 13) samt Sporting Health Club på Østerbro og Gothersgade.

Uanset om du kommer fra Amager, Islands Brygge, Østerbro, Nordhavn eller Indre By, finder vi en løsning, der passer til dine mål og din hverdag.

FAQ - Spørgsmål omkring styrketræning

Nej. Styrketræning kan bruges til alt fra vægttab og smertefri træning til Hyrox, CrossFit og generel sundhed.

Ja. Træningen tilpasses dit niveau, og du behøver ingen erfaring for at komme i gang.

I mange tilfælde ja. Korrekt doseret styrketræning kan hjælpe med at opbygge en stærkere og mere robust krop, som bedre kan håndtere hverdagens belastninger.

Det afhænger af dine mål og din hverdag. For mange er 2-3 ugentlige træningspas nok til at skabe markante resultater.

Ja. Faktisk er styrketræning ofte en vigtig del af både Hyrox og CrossFit, da det skaber fundamentet for bedre præstation og større robusthed.

De fleste træninger foregår på Amager ved Portugalsgade 13, 2300 København S eller Østerbro ved Østbanegade 121

Skal vi lægge en styrkeplan?

Skriv hvor du er i dag og hvad du vil opnå. Førstegangs-løftere er lige så velkomne som rutinerede.